velkommen til æblehøj

Vores æblecider fra 2023 er nu klar til salg

Cideren fremstilles af æbler fra danske, franske og engelske sorter og behandles efter den franske champagnemetode, der giver cideren en gylden farve og perfekt bobler. Æblerne høstes fra september til oktober. Cideren gæres i tanke ved 8-10 grader og lagres derefter i mindst 5 måneder på flaske inden degorgering.

lammekød er klar til salg i midten af november 2024

Vores dyr har det godt. Både får og lam er håndtamme og er naturligt interesserede i den verden de er en del af - det vil sige marken de går på, deres flok og os på gården, som sørger for at de har det godt.


Vores får og lam går frit sammen på vores folde hele foråret og sommeren. Fårene lemmer i april og maj og alt afhængig af lemningstidspunkt og vægt på slagtelammene, slagtes der i oktober eller november måned. Kødet er umiddelbart klart til salg fra slagterriet i november måned.

Fra æbler på træer

til cider i flasker

Æblerne plukkes

Æblehøjs cider er produceret af en blanding af danske haveæbler og franske cidersorter. Vi høster æblerne fra september til november, hvorefter mosten presses.

Mange af de populære æbler i danske haver, som blandt andet Filippa, Ingrid Marie og Rød Gråsten indgår i vores produktion, i samspil med både europæiske mad- og cideræbler. En gennemgående smag i vores cider er den friske syre som hovedsageligt kommer fra Belle de Boskoop æbler, der har vist sig meget velegnet til at styre den sure / søde balance i cideren.

Æblerne mostes og mosten gæres

Umiddelbart efter høst vasker, kværner og presser vi æblerne. Alt afhængig af sort og smag indgå æblemosten fra de forskellige cidersorter i forskellig ciderbryg.


Når æblerne er blevet omdannet til most, gærer mosten i gæringstanke. Her bestemmer vi sukkerindholdet og en alkoholprocent. Vi tilsætter i denne proces specielt champagnegær, der sørger for en præcis og korrekt gæringsproces fra start til slut. Undervejs i gæringsprocessen bliver cideren pumpet på nye beholdere - også kaldet en omstikning - for at fjerne bundfald og døde gærceller. Den totale gæringsproces tager imellem 2 og 5 måneder alt afhængig af sukkerindhold, temperatur og æblesorter.

Cideren degorgeres 

Når cideren er kommet på flasker sætter vi flasker med halsen nedad, således at det sidste bundfald og døde gærceller langsomt daler ned i halsen. Efter minimum fire måneder - gerne længere tid - kan cideren degorgeres, hvilket vil sige at flasken åbnes og bundfaldet skydes ud grundet trykket i flasken.

Processen fjerner bundfaldet i toppen af flaskehalsen og sikre en klar og gylden væske. Derudover er det ved degorgeringsprocessen muligt at kontrollere og styre trykket i flasken. Efter endt proces lukkes flasken til på ny, hvorefter produktet skal hvile en måneds tid.

Kontakt os